DIBS sætter skub i dansk iværksætteri med »alt-i-én-løsning«
DIBS Payment Services kommer nu med én samlet løsning, hvor iværksættere gennem online sign-up kan komme i gang med at modtage onlinebetalinger på rekordtid.
Hos Nets-ejede DIBS Payment Services imødekommer man nu ønsket om en »alt-i-én-løsning«, der er skræddersyet netop til dette formål.
Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.
- Med vores nye løsning kaldet All-in-One, der kombinerer onlinebetaling med kortindløsning, vil vi gøre det nemt og enkelt for alle danske start-ups og små virksomheder at komme i gang med online betaling, fortæller Henriette Høyer, Head of Sales hos DIBS Payment Services.
Hun spår, at dette bliver det naturlige afsæt for nyetablerede virksomheder, der vil i gang med at tage imod betalinger online.
- Vi har valgt at samle nogle af de ydelser, som en nystartet virksomhed skal trække på, så de kun skal henvende sig ét sted og hurtigt kan komme i gang. Med en indløsningsaftale fra Nets og online betalingsløsning via DIBS Payment Services fås - alt samlet i én smart lørsning, så både iværksættere og mindre virksomheder kan begynde at modtage online betalinger inden for ganske få dage - og så endda til en iværksættervenlig pris, siger Henriette Høyer.